ROMANCE: Military Control: A Dark Military Suspense Romance (14 page)

I den kolde natteluft, en stærk vindstød næsten blæste de sorte fedora off Kat Richards 'hoved.
 
Hun skiftede ængsteligt fra fod til fod hun ønskede den politibetjent ved hendes side ville skynde sig med sin linje af afhøring.
 
Hun havde været på det i de tyve minutter nu.
 
Hendes ansigt var ved at blive frosset fast, hvis hun ikke hurtigt færdig.

Hvad sagde hun ligeglad med, om Jin blev såret dårligt?
 
Jin var allerede blevet sendt til det nærmeste hospital, ikke at han fortjente det.
 
En opløsning er en opløsning, og hvordan tør han tror, han kan kysse hende, og alle ville blive tilgivet.
 
Bare tænke hele situationen gjorde hende kog.
 
Oven på alt Jin troede selv hun ville have sex med ham i en gyde.
 
Han må have forvekslet hende for en af hans groupies.

Hvem var den fyr, der kom hende til undsætning?
 
Han så temmelig rart, men måske var det gade lys spille tricks med hende.
 
Fra hvad hun kunne se i mørke, han havde en sød ansigt og lignede en engel.
 
Hans engleblid ansigt ikke passer til hans raseri, men så igen, hun burde have vidst ikke til at stole på en fyr klædt ligesom han var en cast af Grease.

"Kan du beskrive den mand, der overfaldt din kæreste?"

"Ex-kæreste ..." Kat kunne beskrive ham i perfekt detalje.
 
Hvor mange mennesker kom til red light district klædt ud som John Travolta Danny Zucko?
 
»Han var i sort rullet op bukser, en sort opløftet t-Shirt-"

"Jeg mente, hvordan tall ville du sige, han var.
 
Vidste du se hans øjenfarve? "

Kat tænkte sig om et øjeblik.
 
Hun kun fanget en lille glimt af hans ansigt, før han begyndte at rippe Jin i stykker.
 
Hvordan kunne hun beskriver sine funktioner, at han havde en engleblid ansigt ikke virke som en god beskrivelse.
 
Den kun andre ting, hun vidste om ham, var at han var muskuløs.
 
Hans biceps piblede hver gang han lavede en punch, og hans venstre arm havde en tatovering ærme.
 
Bortset fra det, hun virkelig ikke kunne beskrive ham.
 
Hun havde ikke engang få et godt kig på hans arm for at se nogen fremtrædende tatoveringer.

"Åh, jeg ikke er opmærksomme på, at bare hans tøj.
 
Dressing ligesom en cast af Grease er underligt, ikke? "

"Ikke rigtig - Legehus Productions er omkring seks blokke forbi.
 
Måske ville han at få fat i en drink. "

Så det fyr var en skuespiller?
 
Det gjorde mening, fordi hvis han så, at god under de dunkle gadelygter, må han have været model-godt ud i løbet af dagen.
 
For når hun mødte en smuk frelser i stedet for en anden ryk, ligesom Jin.
 
Hvorfor var hun så uheldig i kærlighed?
 
Andre end hendes militære penneven alle fyrene i hendes liv var virkelige bastards og behandlede hende dårligt.

              "Jeg bør påpege, jeg ikke trykke afgifter aften ... .I'll tæller det som poetisk retfærdighed."

"Så er dette Jin fyr forsøgte to-"

"Hold drama.
 
Han nægtede at tro, vi er ikke længere sammen.
 
Medmindre du kan sende ham i fængsel for snyd. "

"Undskyld, nej."

Kat så politiet bilen køre væk, og pludselig, hun ikke lyst til at gå på arbejde.
 
Hun nåede ned i hendes jakkelomme, trak sin mobiltelefon og udgående Eros.

"Max?
 
Det er Kat kan Dem for-"

"Jeg har allerede kaldt Wilderness, kan jeg ikke tro, at fyr og lige ved dit job!"

"Tak, jeg har tænkt mig hjem."

Fem minutter senere var Kat på bagsiden af en taxa bliver whisked hjem.
 
Hun rullede vinduet ned en crack og tillod den sprøde luft til at fylde snerpet taxa.
 
Hun strakte benene og lænede sig mod vinduet.
 
Stupid Jin.
 
Han virkelig havde ødelagt, hvad der kunne have været hendes nat for at gøre det store.
 
Eros var kendt for at vende underjordiske mærker i hit beslutningstagere.
 
Jin kunne have været okay med at blive kendt som Indie konge, men hun ville have noget mere.
 
Hun ønskede at være som Blondie.

              "Tak." Sagde Kat og afleveret penge til føreren.

Hun åbnede døren til hendes sted, skiftede i hendes Telly Tubby pj og satte hende holderen i munden, ligesom at hun var hendes tretten-årige selv igen.

Alvorligt selvom der var den fyr?
 
Nogen, der ofte frekventeres Eros?
 
Havde han en crush?
 
Der var bare ingen måde en tilfældig fyr ville gå så tosset over hende medmindre hun betød noget for ham.

Kat greb en pose popcorn ud fra hendes kabinet og prøvede at tænke, hvis hun vidste nogen aktører.
 
Hun havde ikke så måske den fyr var bare en fan af hendes.
 
En masse mennesker kunne lide Alley Cats.

**********

Et par minutter senere, Kat befandt sig snacking på popcorn, mens du ser en romantisk film, når pludselig, hørte hun taster på sin hoveddør.
 
Hun straks greb den underskrevne baseballbat af tv-standeren.
 
Hendes udlejer sagde, at hun ville være i udlandet i Korea, og at hun ikke ville være tilbage i flere uger.
 
Kat løb mod forreste gangen, lukkede øjnene, og begyndte at svinge vildt.

"Hvorfor er du i mit hus?"

Kat stoppede svinge battet og åbnede øjnene.
 
Hendes bruddet med Jin havde tilsyneladende været rode med hendes hoved.
 
Hvorfor var det, at hans stemme lød så sexet for hende?
 
Dyb, fast og sprød som en radio DJ.
 
Hun stirrede på den fyr står foran hende.Da hun var en forsanger i et band, der spillede om natten på klubber, hun havde set hendes andel af flotte fyre, men denne fyr han virkelig var gorgeous.
 
Han lignede en anime karakter, komplet med brede skrå ravfarvede øjne, og mørkt pjusket sort hår.

"Hugsiddende er imod loven og endnu værre - du har behandlet mit hus som en landmine."

              Kat kiggede rundt på uger tøj, hun kasseret på gulvet den anden hun kom hjem og smed ned foran fjernsynet

"Jeg er ikke hug." Kat foldede armene over hendes bryst.
 
Hvorfor kom denne fyr kommer her?
 
Fandt du ikke Ms Park siger hun ville kun leje stedet for hende?
 
Hun var faldet bag husleje for nylig, men det betød ikke, hun kunne ikke hurtigt at tilføje et skift på Eros at tjene flere penge.

"Så kender du mig?"

Kat inddrives fra hendes tanker, kiggede nøje på den fyr, så knækkede sine fingre."Det er dig!" Hun genkendte hans falmede rullet op jeans og tatoveringen ærmet - det var den fyr, der reddede hende.
 
Ligesom hun tænkte før, han virkelig var god leder og ikke engang dim gadelygter kunne skjule det.
 
Han så mindre som en engel nu, men, men hans ansigt var stadig sød og drenget.
 
Hans øjne var problemet, fordi de var helt sikkert den slags, der stavet problemer.
 
Enhver pige ville blive hypnotiseret af dem, og ville være i stand til at fortælle, han var en slem dreng forklædt som en engel.

"Kom ud". Han svarede og forsigtigt begyndte at skubbe hende hen mod hoveddøren.

Kat rystede sig fri.
 
"Virkelig- "

"Jeg er ikke i humør til at blive generet med dig, så forlade." Den fyr sagde, klemte hans øjne lukkede, og hurtigt greb fat i væggen.

Kat kiggede ned på den forbinding på sin hånd og tasken i hånden, der sagde Apotek.

"Jeg leje dette sted fra Ms Amanda Park."

"Mærkeligt da dette er mit hus."

"Jeg vidste ikke, at, og hvis du har en problem-" Kat holdt tale, da han lagde sin hånd op og flyttes væk fra væggen.
 
Langsomt gik han hen til telefonen på bordet i gangen, der adskilt stuen fra foran indgangen.

"Ma!
 
Hvorfor har du udleje mit hus uden min tilladelse?
 
Hvad hvis jeg bragt hjem en kæreste, og hun misforstod situationen. "

Ma?
 
Kat sunket ned i barstol ud til siden.
 
Hvad ville hun gøre, hvis han rent faktisk gjorde tvinge hende til at forlade?
 
Da det ikke var virkelig hans mors hus, kunne hun blive smidt ud.

Kat hørte en høj bump, sprang fra barstol og så, at den fyr var på jorden for et splitsekund.
 
Kat menes at kalde ambulancen, men hun var ikke sikker på, om han ville bede hende om at betale for regningen.
 
Besvimelse var ikke rigtig noget at kalde ambulancen løbet var det?
 
Hun hurtigt greb hans arme, og med hver styrke i hendes petite krop, hun trak ham til stuen.
 
Hun var ikke sikker på, at hun kunne få ham op på sofaen.

Opløftede sine ben, hun placerede sofapuder under dem, og hans hoved.
 
Kat rørte ved hans pande, og det virkede som om han havde en let feber.
 
I romantiske komedier, heltinden altid plejet fyr tilbage til et godt helbred.
 
Hun ville tage det som hendes chance for at medvirke i sin egen produktion.
 
Det ville ikke være så slemt at trøste denne fyr, bortset fra hans skarpe tone han ikke synes så slemt.

**********

Brett satte sig op og så sig omkring.
 
Han tænkte ved sig selv, når jeg kommer tilbage fra hospitalet?
 
Han havde glemt sit møde med den pige, han havde reddet tidligere på natten.
 
Hun havde virkelig ikke har nogen respekt for hans hus, og han undrede var de puder til hans sofa på gulvet?

Hvorfor har hans mor altid gør sådanne ubrugelige ting?
 
Leje stedet ud til enlige piger var bare en anden måde for hende at spille matchmaker, bare i tilfælde han kom tilbage fra militæret.
 
Han var ikke den type, der skal bindes ned, og nu havde han disse bekymrende flashbacks til krig.
 
Han blev ordineret sovepiller, men han havde ikke altid tage dem.

Men i aften ville han tage sine piller, spise en dejlig sandwich og forhåbentlig få en god nats søvn.
 
Brett skubbede sig op og gik hen mod køkkenet for noget morgenmad.

Bare et par minutter senere, blev han liggende på gulvet og stirrede op i loftet ventilator i gangen, med blod dryppende fra hans næse.
 
Brett holdt hans næse og kiggede op på den BZ'er pige i hans hus.

"Har du ramte mig?« Brett spurgte.

"Jeg mente ikke at jeg er så ked af det." Hun svarede og holdt hendes hænder over hendes mund.

"Hvordan kan der være en som dig?« Den anden fik han sine sanser tilbage han ville ringe til sin mor.
 
Hvorfor denne pige?
 
Hvis hun virkelig ville have ham til at slå sig ned, hun skulle have lejet den til en person med sund fornuft.
 
Hvem i deres rette sind ville svinge åbne køkken døre, der groft?

"Jeg er virkelig meget ked af det, jeg vidste ikke, det var dig."

"Hvem skulle det ellers være?
 
Dette er mit hus."

"Jeg er vant til at leve alene.
 
Og da det er dit hus, ikke bør du vide køkkenet har en dør, der svinger ud?
 
Jeg har været her i et år uden tegn på jer. "

              Hvordan kunne der være noget tegn på ham?
 
Alt i det hus, han omhyggeligt plukket ud fra den tid, hans far præsenterede det til ham på atten, indtil han forlod for militæret på enogtyve.
 
Ikke en artikel af møbler blev ændret - hans mor forlod det præcis som han havde for fem år siden.
 
Den dovne bæres i brun stol, der nu havde popcorn over det var hans første køb.
 
De sorte og hvide billeder, han havde taget af modeller klædt ligesom Hollywood starletter i løbet af sin tid i college var stadig hængt op på hans sorte væg, og hans samling af signerede baseballs var stadig stolt vises på sine hvide reoler.

"Uanset om du vidste, det var mine eller ikke, det ikke tilhører dig.
 
Hvordan kunne du behandle det på denne måde? "

Hvordan kunne en pige være så rodet?
 
Han havde levet under kummerlige vilkår, forvitret gennem tunge regnskyl, men aldrig i sine seksogtyve leveår havde han nogensinde mødt nogen, der bare irriterede ham så meget.

"Jeg vil gå få dig noget is." Hun sagde og forlod stuen.

Brett stod op fra gulvet, holdt hans hoved tilbage og flyttede til sofaen i stuen.
 
Han først måtte lægge ryg puder, der var på jorden og satte sig ned.

"Jeg er så ked af det."

"Hvad godt er ked af, se på min plads!"

              Wei Chang Park, hans far, talte aldrig eller så ham.
 
Den ene ting, han gjorde, var at tilbyde ham penge og alt, hvad han nogensinde ønsket.
 
Det var dumt, men Brett skattede hans hus og så det som en repræsentation af sin fars kærlighed.

"Okay, jeg kender din mor ikke har lejet dette sted til mig, men gjorde hun.
 
Jeg underskrev en kontakt så teknisk det er min plads, og jeg kan gøre hvad jeg vil i det. "The BZ'er Pigen sagde og sætte en ispose på hans hoved.

"Forkert.
 
Mit navn er på skødet, hvilket gør det svindel.
 
I to kunne gå i fængsel. "

Hun stirrede på ham med store øjne.
 
Det var det samme udseende, han havde set, da han så hende tidligere.
 
Han kunne ikke placere den, selv om, og han kendte hende ikke godt nok.
 
Brett krympede da hun trykkede på isen pack mere fast mod hans hoved.
 
Vrede.Udseendet var sandsynligvis vrede.

Barnlig pj-og holderen til side, faktisk fandt han hendes søde.
 
Hun havde en luft af kølighed med sin moppe af blonde hår.
 
Hun mindede ham om begyndelsen af firserne rockband bly sangere.
 
Hendes mund blev sat i en fast linje, og hun stirrede på ham, stadig holder isen pack på hans hoved.

"Skal du holde stirre på mig?« Brett spurgte.

"Var jeg stirrer?
 
Beklager, er du okay ... .. "

"Mit navn er Brett Park.
 
Nej, nogen bankede mig i ansigtet med en dør, og jeg faldt på hårdttræ ordet. "

"Nå Mr. Park du behøver ikke at være så direkte.
 
Jeg har allerede sagt undskyld.
 
Du har det samme navn som min penneven. "

"Er han i fængsel?« Brett lo, da hun scrunched op hendes ansigt og rystede på hovedet nej.
 
Hun smækkede ispose og fik et fjernt blik.

Brett ville ikke blive overrasket på alle, hvis nogle af hendes tidligere kærester var i fængsel eller havde tilbragt tid i fængsel uden hendes forudgående viden.
 
Den fyr, hun var sammen med før lignede en lowlife.
 
Selv om hun var hans kæreste, hvis hun ændret hendes mening om fjoller rundt da, skiftede hun hendes sind.

"Den fyr du forhåbentlig slå fornuft ind er levende bevis på, at jeg har dateret alt for mange ryk." Hun sagde, mere til sig selv end ham. "Ved den måde, jeg er ikke en stripper."

"Oh.« Sagde Brett.
 
Han kunne ikke mønstre op noget andet.
 
Hvad skulle han sige tillykke, jeg var forkert?

              "Ikke alle fyre er ligesom Jin selv.
 
Den fyr er jeg i øjeblikket pennevenner med selv er nice - han er i militæret ".

Brett holdt hans hoved til siden og prøvede at tænke.
 
Der var sandsynligvis tusinder af Brett Parks i militæret.

"Er han underskriver sit navn Brett J. Park."

"Ja, hvordan gjorde du-"

              "Kat?"

Kat nikkede.

Så det var Kat.
 
Hun så intet som hvad han forestillede sig.
 
Fra den måde, hun skrev, tænkte han, hun ville være mindre attraktiv.
 
Hvilken slags smukke pige skrev ting som, en anden mislykkedes pickup linje af undertegnede.

"Du er meget bedre ud, end jeg troede, du ville være."

"Så du troede jeg var grim?"

Det var ikke, at han troede, hun var grim.
 
Han vidste, at hun var noget tiltrækkende fra hendes breve om dette eller hint kæreste og hook-ups.
 
Han tænkte bare hun ville se anderledes ud den gennemsnitlige leder feminist med en høj sensuel appetit.
 
I stedet var hun en petite blondine med bred doe eyed brune øjne, bro næse, lille ansigt og lyse fuldstændige lyserøde læber.
 
Ikke en gang han tror, at han ville blive tiltrukket af hans penneven.
 
I hans hoved, den pige, som skrev ham var attraktive og han kunne lide hende, men han var ikke tiltrukket af hende.

"Du har aldrig ønsket at sende et billede."

"Heller ikke dig."

Så overfladisk som det syntes, Brett ønskede ikke at sende et billede til en pige, han kunne lide som en ven og havde ingen interesse i. Han vidste, at han var god leder, og han vidste det lige siden han var barn og fik kærlighedsbreve på sit skrivebord fra hemmelige beundrere.
 
"Det er lidt svært at tage billeder i midten af en krig."

"Du må være træt.
 
Jeg vil lade dig hvile. "Kat sagde, rakte ham isen pack sammen med et kys på toppen af hans hoved.

Brett iagttog hende skynde ovenpå.
 
Nu, hvor han vidste, denne pige var Kat, havde han ikke lyst til at sparke hans ven.
 
Hun havde faktisk kyssede ham på hovedet.
 
Han kunne stadig lugte fransk Vanilla i luften, selv om Kat var væk.
 
French Vanilla var Brett sidste tanke inden han gled i søvn.

**********